Indhold
Løberknæ
Springerknæ
Menisk smerter
Osgood-Schlatter (schlatter knæ)
Slidgigt i knæet
(Osteoartrose)
Smerter ved knæskallen
Knæsmerter
Kort om knæsmerter
Knæsmerter er en af de mest almindelige årsager til gener i knæet, og det anslås, at omkring 15% af den danske befolkning oplever knæproblemer.
Knæsmerter kan variere i karakter, intensitet og påvirkning af daglige aktiviteter. At forstå smertens karakter, hvornår den opstår, og hvordan den ændres, er værdifuld information for at fastslå årsagen til problemet.
Nogle oplever en skarp, dyb og jagende smerte, mens andre har en mere diffus smerte, der er svær præcist at lokalisere. For nogle lindres smerten ved aktivitet, mens andre har brug for hvile. Hvad du har behov for, afhænger blandt andet af årsagen til smerterne, samt hvor du er i helingsprocessen.
Fælles for alle former for knæsmerter er vigtigheden af en grundig undersøgelse, vurdering og en individuelt tilpasset behandlingsplan. Behandlingen bør ikke kun tage højde for diagnosen, men også inddrage patientens forventninger, ambitionsniveau, præferencer og målsætninger.
Herunder kan du læse om nogle af de hyppigste årsager til knæsmerter, eller hvis vi skal hjælpe dig med dine knæsmerter kan du booke tid her.
Løberknæ
Løberknæ, også kendt som runner’s knee, manifesterer sig som smerte på ydersiden af knæet og er almindelig blandt løbere og cyklister. Tilstanden skyldes ofte overbelastning fra gentagne ensformige bevægelser. Dedikerede løbere og cyklister er særligt udsatte. Under bevægelser glider det kraftige senebånd (tractus iliotibialis) hen over ydersiden af lårbensknoglen lige over knæet.
Betændelse i senen eller den underliggende slimsæk kan opstå som følge af overbelastning, som gradvist fører til øgede smerter på knæets yderside. En nøjagtig diagnose og en tilpasset behandlingsplan er afgørende for håndtering og rehabilitering af løberknæ.
Springerknæ
Springerknæ, også kaldet jumper’s knee, manifesterer sig som smerter på forsiden af knæet og forekommer især i sportsgrene som basketball og volleyball, hvor hop og spring er centrale elementer. Gentagne belastninger overbelaster senerne omkring knæskallen, hvilket kan føre til irritation og inflammation.
Behandlingsplanen omfatter typisk vejledning om belastningsbalance, hvile og optimering af adfærd og bevægemønstre. Formålet er at lindre smerter, forbedre mobilitet og forebygge tilbagevendende problemer.
Menisk smerter
Meniskerne spiller en central rolle i knæets biomekanik, og er de halvmåneformede bruskskiver placeret mellem lårbensknoglen (femur) og underbensknoglen (tibia). Meniskene fungerer som støddæmpere og bidrager til at fordele trykket i knæleddet.
Symptomer på meniskskader inkluderer smerter på ydersiden eller indersiden af knæet, ofte relateret til belastning og bevægelse. Der findes groft sagt to typer skader: traumatiske og degenerative. Traumatiske skader opstår ved pludselige vrid eller stød, mens degenerative skader udvikles over tid på grund af almindelig aldring og slid.
Den mest afprøvede behandling er fysioterapi baseret på GLA:D konceptet, som ofte har signifikant effekt på smerter og funktion.
Osgood-Schlatter (schlatter knæ)
Osgood-Schlatter knæ er en overbelastningsbetinget knælidelse, oftest set blandt unge aktive personer i vækstspurten. Tilstanden opstår, når knoglevæksten omkring skinnens øverste del (tuberositas tibiae) bliver overbelastet, hvilket fører til inflammation og smerte, især under fysisk aktivitet og sport.
Symptomerne omfatter smerte, hævelse og øget følsomhed omkring det øverste område af skinnebenet.
Fysioterapi anbefales til effektiv håndtering og undersøgelse af Osgood-Schlatter knæ, hvor terapeuten kan give råd om belastningsbalance, smertehåndtering, prognose og forventningsafstemning.
Slidgigt i knæet (Osteoartrose)
Slidgigt i knæet, også kendt som artrose, er en almindelig ledsygdom, der typisk påvirker mennesker over 50 år, men kan også forekomme hos yngre individer, især hvis der er en genetisk disposition. Årsagen til slidgigt indebærer nedbrydning af brusken, den vævstype, der fungerer som et stødabsorberende lag mellem knoglerne i knæleddet. Denne nedbrydning fører til smerte, stivhed og nedsat bevægelighed i knæet.
Risikofaktorer for slidgigt inkluderer aldring, genetik, overvægt, tidligere knæskader og biomekaniske faktorer. Over tid kan gentagne belastninger og slitage bidrage til udviklingen af slidgigt.
Behandlingen af slidgigt fokuserer på at lindre symptomer og forbedre funktionen i knæleddet. En holistisk tilgang omfatter regelmæssig motion, herunder styrketræning, hvilket har vist sig at være mere end dobbelt så effektivt som smertestillende medicin.
GLA:D træning (Godt Liv med Artrose i Danmark) er en anerkendt metode, der sigter mod at forsinke sygdomsprogressionen ved hjælp af specifikke øvelser. Vægtkontrol er også afgørende, da det reducerer belastningen på knæleddet og lindrer symptomer.
Selvom slidgigt ikke kan helbredes, kan en nøjagtig diagnose og en individuelt tilpasset behandlingsplan bidrage betydeligt, til at minimere hvor meget symptomerne påvirker ens hverdag. Evidensbaseret vejledning fra en specialist, spiller en central rolle i at guide patienter gennem behandlingsmuligheder og optimere deres liv med slidgigt.
Smerter ved knæskallen
Kært barn har mange navne, hvilket i dette tilfælde godt kan være forvirrende, når man læser om tilstanden. Smerter ved knæskallen omtales også som “patellofemorale smerter” og “chondromallaciae patellae”.
Tilstanden kan ramme alle, men er mest hyppig blandt kvinder i alderen 15-30 år. Årsagen er ofte idiopatisk (uden kendt årsag) eller overbelastningsrelateret. Som patient kan man støde på mange modstridende informationer og hypoteser om, hvorfor denne tilstand opstår, muligvis som følge af videnskabens mangel på at udspecificere en generel årsag.
Studier har vist en sammenhæng mellem patellafemorale smerter og svage hofte- og knæmuskler. En af årsagerne kan være, at disse muskler spiller en stor rolle i at styre knæskallens bevægelse, når knæet bøjes og strækkes.
Tilstanden ses ofte ved individer, som udfører mange gensidige bevægelser, der øger kompressionen mellem knæskallen og det område af lårbensknoglen, som knæskallen bevæger sig på. Al aktivitet kan potentielt medføre opblussen af smerter. Smerterne er ofte lokaliseret lokalt til området omkring knæskallen. Smerterne kan forekomme i et eller begge knæ og kan variere i perioder afhængigt af, hvor meget man belaster knæet.
Behandling
Effektive behandlingsmetoder omfatter målrettet styrketræning omkring knæet, men også hofte og ankel, da disse led spiller en central rolle i stabiliteten omkring knæet.
Behandlingen vil først og fremmest bestå i at stille den rigtige diagnose. God og kyndig vejledning af en fysioterapeut kan være med til at give afklaring og give patienten et indblik i prognosen. Patienterne har ofte gået med smerterne i lang tid før de beslutter sig for at søge behandling. Dette er en skam, da behandlingen ofte er relativt simpel, og har en rigtig god effekt.
Indholdet er skrevet af: Jonas Bertelsen, Fysioterapeut, Stud. osteopati.
Kildeliste: