Indhold
Hvorfor får man
osteoporose og osteopeni?
Styrketræning og osteoporose
Hvad siger forskning?
Knogleskørhed
Knogleskørhed, også kendt som osteoporose, er en tilstand, der karakteriseres ved øget porøsitet og nedsat knoglemasse, hvilket øger risikoen for knoglebrud. Diagnosen opdages i de fleste tilfælde først i forbindelse med en fraktur forårsaget af et fald. Hvert år får cirka 9000 danskere over 50 år et hoftebrud, og en stor del af disse tilskrives osteoporose. Dette kan have fatale konsekvenser, da op mod en tredjedel af alle hoftebrudspatienter dør inden for et år.
Risikoen for fatale konsekvenser er størst blandt “skrøbelige ældre”, hvor sundheden på den ene eller anden måde er kompromitteret, for eksempel på grund af inaktivitet eller underernæring. Årsagen til, at cirka en tredjedel mister livet, skyldes sjældent selve hoftebruddet, men den efterfølgende immobilisering. De fleste med en aktiv og sund livsstil kommer sig efter bruddet.
Diagnosen stilles ved måling af knoglemineralindholdet gennem en DXA-scanning. Scanningsresultatet bruges til at beregne en T-score, et tal der bruges til at vurdere, om man ligger inden for normalområdet, eller om man har osteoporose eller osteopeni.
En høj T-score indikerer en sund knoglemasse, hvorimod en lavere T-score indikerer nedsat knoglemasse. En T-score på -1 eller højere er inden for normalområdet, hvor -1 til -2,5 indikerer osteopeni, og -2,5 eller lavere indikerer osteoporose.
Osteopeni er forstadiet til osteoporose. Har man osteopeni, har man gode odds for at normalisere sin knoglemasse ved hjælp af styrketræning og livsstilsændringer. Afhængigt af årsagen og graden af osteoporose kan der være indikation for opstart på medicinsk behandling.
Læs mere om knogleskørhed herunder, og hvis vi skal hjælpe dig kan du booke tid her.
Hvorfor får man osteoporose og osteopeni?
En række faktorer kan bidrage til udviklingen af osteoporose. Aldringsprocessen i sig selv spiller en central rolle, da knoglerne bliver mere porøse med alderen. Knoglemassen peaker typisk omkring 30-års alderen, hvorefter den gradvis falder hvis man ikke gør aktive tiltag for at modvirke dette.
Hormonelle ændringer, især i overgangsalderen hos kvinder, kan accelerere knogletab. Østrogen spiller en central rolle i knoglemassen, hvorfor den reducerede østrogenproduktion i overgangsalderen udgør en væsentlig risikofaktor. Dette er årsagen til, at risikoen for at udvikle osteoporose er højere blandt kvinder. Hver 3. kvinde og hver 8. mand vil på et tidspunkt i deres liv udvikle osteoporose. Andre væsentlige risikofaktorer indebærer inaktivitet, dårlig/nedsat kost, søvnmangel, samt alkohol og rygning.
En utilstrækkelig mængde calcium og vitamin D i kosten kan også påvirke knoglesundheden negativt. Calcium er afgørende for knogleopbygning, og vitamin D hjælper kroppen med at absorbere calcium fra kosten. rygsmerter er, i modsætning til almindelig overbevisning, den mest almindelige type af rygsmerter. Trods dette er denne diagnose ikke alment kendt blandt befolkningen. Smerterne kan være akutte (nyopståede) eller kroniske (over 3 måneder). Det estimeres, at op mod 80-90% af rygsmerter er uspecifikke (WHO 2019). Det bør nævnes, at begrebet “uspecifikke” ikke har noget at gøre med karakteren eller lokationen af smerterne. Begrebet uspecifik betyder, at den konkrete årsag til smerterne ikke præcist kan lokaliseres til en bestemt struktur i ryggen. Dette gælder uanset hvor dygtig en specialist, man opsøger, samt hvor mange scanninger som foretages.
Styrketræning og osteoporose
Tung styrketræning har vist sig at have en afgørende effekt på knoglernes sundhed. For ikke så længe siden troede vi, at knoglerne skulle skånes for at undgå brud. Nu ved vi, at dette ikke er korrekt, og tværtimod vil det gøre knoglerne mere skrøbelige og øge risikoen for brud.
Det kan for mange virke angstprovokerende og grænseoverskridende at skulle styrketræne. Denne frygt er dog ubegrundet, da brud generelt ikke forekommer i forbindelse med træning, men ved andre “high impact” begivenheder, som medfører et voldsomt og pludseligt slag til knoglen. Der er derfor ingen grund til at frygte styrketræning. Rådgivning fra en fysioterapeut kan være med til at skabe trygge rammer for træningsinterventionen.
Det er vigtigt at starte ud på et niveau, som du føler dig tilpas med, hvorefter belastningen gradvist kan øges. Den gradvise stigning i belastning og regelmæssig træning giver dine knogler mulighed for at opbygge sig stærkere, så de bedre kan tåle større belastninger.
Hvad siger forskning?
Studier indikerer, at regelmæssig styrketræning kan føre til en øgning i knoglemineraltæthed og reducere risikoen for frakturer. Forskning blandt ældre kvinder indikerer, at tung styrketræning medfører en større stigning i knoglemineraltætheden sammenlignet med træning med lavere intensitet. Et studie viste en bemærkelsesværdig stigning i knoglemasse på 3,2% i rygsøjlen blandt postmenopausale kvinder efter 12 måneders tung styrketræning. En normal knoglemasse for en 50-årig kvinde er cirka 7,5 kg. En stigning på 3,2% vil således medføre en øgning i knoglemasse på 250 gram.
Har du fået konstateret osteoporose, vil lægen typisk henvise dig til fysioterapi. Din fysioterapeut vil først foretage en grundig undersøgelse, hvorefter der i fællesskab lægges en behandlingsplan, som du føler dig tryg ved.
Indholdet er skrevet af: Jonas Bertelsen, Fysioterapeut, Stud. osteopati.