Jonas Bertelsen
Kort og godt
Jeg startede som personlig træner i 2018 sideløbende med, at jeg læste til fysioterapeut. I dag er jeg selvstændig fysioterapeut ved Ballerup Fysioterapi og læser til osteopat på deltid.
Jeg ser mig selv som åbensindet, fordomsfri, empatisk og nysgerrig. Det betyder meget for mig at have en nysgerrig og åben tilgang til livets mange udfordringer. Jeg er meget optaget af mennesket, både det kropslige, men også det psykologiske og filosofiske. Jeg har en nuanceret tilgang til livet og kan godt lide at prøve mig frem og teste grænser – både mine egne og til tider min kærestes.
Jeg er meget ydmyg omkring mit fag og kan godt lide at udfordre andres overbevisninger såvel som mine egne. Jeg gør meget ud af at holde mig ajour og har en evidensbaseret tilgang og stor viden om forskning inden for primært træning, fysioterapi, kost, sundhed og sygdomslære. Jeg vægter forskning højt, men mener, det er mindst lige så vigtigt at tage udgangspunkt i patientens behov, præferencer, motivation og ressourcer.
Jeg lytter og gør mit bedste for at forstå, hvad det er, den enkelte har brug for. Jeg er af den opfattelse, at de fleste ting, jeg arbejder med, såsom sundhed, smerte og øvelser, er komplekse og derfor ikke kan reduceres til sort/hvid tænkning, som f.eks. rigtig/forkert eller godt/dårligt. Bliver jeg stillet et spørgsmål om hvorvidt en øvelse f.eks. er god eller dårlig vil jeg ofte svare noget i retningen af ”det afhænger af…”.
Ønsker du at booke tid
Min baggrund og filosofi
Min interesse startede inden for kost og træning med formålet om at optimere min egen sundhed og træningsresultater. I dag er mit fokusere i højere grad orienteret mod kroppen som helhed, de forskellige strukturer, systemer, og hvordan de arbejder sammen i en intelligent vekselvirkning mellem hinanden. Jeg arbejder såælede ud fra antagelsen om, at ”det hele hænger sammen”.
Det er vigtigt for mig at pointere, at denne udtalelse skal anskues inden for rimelighedens rammer, da jeg nogle gange oplever, at antagelsen bliver brugt uspecifikt og slynget lidt rundt som en floskel. Et eksempel herpå vil efter min mening være at antage, at en akut ankelforstuvning er opstået på grund af en dysfunktion i galdeblæren. Jeg mener ikke, at man bør drage konklusioner om sammenhænge mellem kroppens strukturer, uden at have en nøje bagvedliggende ræssonering, baseret på viden om kroppens anatomi og fysiologi. Der er efterhånden bred konsensus om at kroppens strukturer hænger sammen, det interessante spørgsmål er hvordan de hænger sammen.
