Skulder_bronshoj-fys-11

Indhold

Uspecifikke rygsmerter

Hold i lænden

Diskusprolaps

Iskias smerter

Spinalstenose 

Slidgigt/artrose i ryggen

Rygsmerter

Kort om rygsmerter

Rygsmerter kan have forskellige årsager som overbelastning, manglende bevægelse, ensidigt arbejde, genetik, skader eller uhensigtsmæssige bevægemønstre. Oftest er smerten et resultat af flere faktorer, hvilket gør det svært at pege på en specifik årsag. Psykologiske faktorer som stress og bekymringer er sjældent den primære årsag til rygsmerter, men kan vedholde og forværre smerterne. Livsstilsfaktorer som kost, rygning, alkohol, motion og søvn, kan ligeledes spille en rolle.  

Smerte skabes i hjernen på baggrund af de informationer, hjernen har tilgængelige – både fra krop og sind. De kropslige signaler, som ofte bidrager til smerte, kan komme fra flere strukturer, herunder muskler, led, knogler, sener og organer. De forskellige væv er i konstant sammenspil/vekselvirkning mellem hinanden, hvorfor rygsmerter ofte involverer samtlige strukturer. 

Pludseligt indsættende smerte er ofte et tegn på en vævsskade, f.eks., hvis man forstuver sin fod eller brækker sit ben. Det er dog en udbredt misforståelse, at smerte altid er lig med skade. Man kan sagtens have voldsomme smerter uden at have en skade, og dette gør sig ofte gældende ved rygsmerter. Akutte skader er relativt sjældne i ryggen, men alligevel viser tal fra en rapport (2022) af Sundhedsstyrelsen, at 1,7 millioner danskere angiver at have ondt i ryggen, til trods for, at vi sender folk til scanninger som aldrig før. 

Nedenfor præsenteres et indblik i nogle af de mest udbredte årsager til smerter i ryggen. Teksten er vejledende og bør ikke anvendes til selvdiagnosticering af egne symptomer.  

Hvis vi skal hjælpe dig med dine rygsmerter kan du booke tid her.

Uspecifikke rygsmerter 

Uspecifikke rygsmerter er, i modsætning til almindelig overbevisning, den mest almindelige type af rygsmerter. Trods dette er denne diagnose ikke alment kendt blandt befolkningen. Smerterne kan være akutte (nyopståede) eller kroniske (over 3 måneder). Det estimeres, at op mod 80-90% af rygsmerter er uspecifikke (WHO 2019). Det bør nævnes, at begrebet “uspecifikke” ikke har noget at gøre med karakteren eller lokationen af smerterne. Begrebet uspecifik betyder, at den konkrete årsag til smerterne ikke præcist kan lokaliseres til en bestemt struktur i ryggen. Dette gælder uanset hvor dygtig en specialist, man opsøger, samt hvor mange scanninger som foretages.

Diagnosen stilles ved en grundig undersøgelse, foretaget af en specialist – f.eks. en fysioterapeut, osteopat, kiropraktor eller læge. Det er sjældent, at behandleren bruger begrebet “uspecifikke rygsmerter” i samråd med patienten, hvorfor de færreste har stiftet bekendtskab med begrebet. Behandleren vil derimod præsentere en plausibel årsag til smerterne på baggrund af undersøgelsen.

Undersøgelse og behandling
Diagnosen ”uspecifikke rygsmerter” stilles bl.a. på baggrund af udelukkelse af andre diagnoser. Nyopståede uspecifikke rygsmerter responderer ofte godt på en kombination af vejledning, øvelser og behandling på briks.

Kroniske smerter er generelt meget komplekse, og det er vigtigt at opnå indsigt i, hvilke faktorer som vedligeholder og fremprovokerer smerterne. Undersøgelsen bør dermed ikke begrænses til en praktisk undersøgelse af ryggen, men ligeledes inkludere psykologiske faktorer som bekymringer, stressniveau, søvnkvalitet og overbevisninger. Derudover bør viden om adfærd, som påvirker den almen sundhed, inddrages, herunder de velkendte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion.

Er smerterne kroniske (stået på i +3 måneder), er det vigtigt, at der tages en multimodal tilgang til behandlingen. Dette betyder at behandlingen imødekommes med flere forskellige indsatser. Dette kunne for eksempel være en kombination af smertevejledning, øvelser, variation af arbejdsstilling og bedre søvnvaner. Dette er med til at øge successraten for behandlingen. Hvilke indsatser, der er relevante for din behandling, vurderes af din fysioterapeut på baggrund af en grundig undersøgelse.

 

 

Hold i lænden 

Hold i lænden, hekseskud, facetledssyndrom og lumbago – alle disse begreber dækker over det samme fænomen. Hold i lænden kan opstå pludseligt eller udvikle sig gradvist over natten eller over flere dage. Patienten vil ofte fortælle, at lænden føles låst og smertefuld. På trods af ingen alvorlig bagvedliggende årsag kan smerterne være meget invaliderende. Ifm. undersøgelsen vil fysioterapeuten almindeligvis observere nedsat bevægelighed, smerte i yderstillinger, ømhed og asymmetri. 

Patienter rapporterer ofte, at smerterne er opstået i forbindelse med et vrid eller en uvant bevægelse. Forskning indikerer, at tilstanden generelt set ikke er forbundet med bestemte aktiviteter eller bevægelser. Årsagen til smerterne er ikke fuldt ud forstået, og tilstanden kan ramme alle uanset alder, køn og aktivitetsniveau. Almindeligvis forekommer tilstanden oftere hos yngre og midaldrende personer (15-40 år) og er forbundet med stillesiddende arbejde og en begrænset mængde aktivitet i hverdagen. Nogle mennesker er mere gentisk disponerede overfor rygsmerter, hvorfor nogle kan gå et helt liv uden et eneste hold i lænden, i mens andre kan døje med det flere gange årligt.  

Tilstanden er generelt godartet, og i de fleste tilfælde vil den bedres inden for kort tid. I lange de fleste tilfælde aftager smerterne inden for 4-6 uger. Hvor hurtigt smerterne aftager, vil i høj grad afhænge af, hvordan man forholder sig til smerterne. Forskning indikerer, at hurtig opstart af behandling kan forkorte forløbet og reducere risikoen for, at smerterne bliver langvarige/kroniske.  

 

Diskusprolaps 

En diskusprolaps opstår, når dele af den gelélignende substans inde i ryghvirvelskiven lækker ud og presser på nerverne i rygsøjlen. I modsætning til hvad folk tror, er en diskusprolaps ganske almindelig, og det estimeres, at cirka 20-30% af asymptomatiske 20-årige har en diskusprolaps. Forekomsten af diskusprolapser stiger i takt med alderen, men er hyppigst symptomgivende blandt 30-50 årige.  

Hvorfor nogle oplever symptomer, og andre ikke gør, kan ikke med sikkerhed fastslås. Der er flere faktorer som spiller ind og afhænger bl.a. delvist af størrelsen og lokationen af diskusprolapsen, og om den er opstået over en kortere eller længere periode. I langt de fleste tilfælde er en diskusprolaps ikke farlig, til trods for de invaliderende symptomer som kan opstå. Størstedelen af symptomatiske diskusprolapser behandles konservativt med fysioterapi, men i nogle tilfælde kan en operation komme på tale. 


Hvordan du bør behandles, kan vurderes på baggrund af en undersøgelse foretaget af en behandler som f.eks. fysioterapeut, kiropraktor eller læge – og kræver i første omgang ingen scanning. Symptomerne for en diskusprolaps er meget individuelle. Man kan opleve skarpe smerter i ryg og ben samt neurologiske symptomer i form af ændret følesans, summende/stikkende fornemmelse og nedsat kraft i benene. En diskusprolaps forårsager ikke altid smerter i ryggen og kan manifestere sig udelukkende som symptomer i benene. 

Symptomerne ved iskias smerter og diskusprolaps kan minde meget om hinanden. Dette da begge tilstande medfører afklemning af nerver. Forskellen er primært hvor nervervne bliver afklemt. En diskusprolaps indebærer afklemning af nervevæv i rygsøjlen, og iskias smerter indebærer afklemning af nerverne i balle eller baglår. En grundig undersøgelse kan bidrage til at differentiere mellem diagnoserne. 
 

 

Iskias smerter

Iskias-smerter er en af de diagnoser, som kan give anledning til en smule forvirring, da diagnosen går under mange navne, herunder: piriformis-syndrom, gluteal smertesyndrom og lumbago. Begreberne bruges i flæng, og det ene begreb kan være lige så korrekt som det andet. En simpel forklaring på årsagen til symptomerne er, at iskiasnerven bliver komprimeret og dermed irriteret et sted i dens forløb. 

Symptomerne er ofte meget individuelle og afhænger af, hvor, hvordan og hvor meget nerven bliver påvirket af de omkringliggende strukturer. Nogle oplever kun symptomer i balden, mens andre oplever udstrålende smerter helt ned i underbenet, ofte omkring bagside eller yderside af læggen. Symptomerne omfatter skarp og jagende smerte, ændret følesans, og en sovende fornemmelse i benet. Tilstanden er oftest kun i den ene side, men kan opstå i begge sider på en gang.   

Symptomer fra iskiassmerter og diskusprolaps kan være stort set identiske. Dette da begge tilstande medfører afklemning af nervervæv, og derfor lignende symptomer. Forskellen ligger i lokationen for afklemningen. En diskusprolaps indebærer afklemning af nervevæv inde i rygsøjlen, og iskias smerter indebærer afklemning af iskias nerven efter den har passeret rygsøjlen. En grundig undersøgelse kan bidrage til at differentiere mellem diagnoserne. 
 

 

Spinalstenose

Spinalstenose er en tilstand, der primært påvirker den ældre befolkning og indebærer en gradvis forsnævring af rygmarvskanalen, hvorigennem nerverne passerer. Begrebet spinalstenose er en sammentrækning af det latinske ord ”spina” som betyder rygsøjle og ”stenosis” som betyder forsnævring.  
Forsnævringen skyldes primært aldersrelaterede ændringer, og rammer derfor hyppigst personer over 50 år.  


De aldersrelaterede ændringer omfatter degeneration af mellemhvirvelskiverne, fortykkelse af de omkringliggende ligamenter og dannelse af knogleudvækster (osteofytter).  


Symptomerne på spinalstenose opstår ikke fra den ene dag til den anden, men udvikler sig gradvist over en længere periode. Mange mennesker lærer at leve med generne og udvikler måder at håndtere og minimere dem på. Forskningen på behandlingen af spinalstenose er begrænset, men flere studier indikerer, at fysioterapi og regelmæssig fysisk aktivitet kan være gavnlig, og bør afprøves over mange måneder, før effekten kan vurderes. 


Symptomerne ved spinalstenose er typisk af lav til moderat intensitet, men vedvarende og konsistente. Tilstanden manifesterer sig oftest i lænd eller nakke. De mest almindelige symptomer omfatter gener i det påvirkede område af rygsøjlen, og der kan forekomme neurologiske symptomer som prikken, stikken, følelsesløshed. Hvis lænden er påvirket kan der ligeledes opstå en tunghedsfornemmelse i benene. I sjældnere tilfælde kan der forekomme nedsat kraft i ekstremiteterne. Udover alderen som primære risikofaktor, tyder forskning på, at der er et genetisk arveligt komponent. Andre risikofaktorer inkluderer rygning, overvægt og traumatiske rygskader.  

 

 

Slidgigt/artrose i ryggen

Slidgigt i ryggen, også kendt som artrose, er en almindelig tilstand, især blandt ældre. Kendtegnet ved slidgigt er en nedbrydning af ledbrusk samt underliggende knoglestruktur. Slidgigt kan forekomme i alle led og er den hyppigste årsag til, at folk søger behandling hos en fysioterapeut. De led som oftest rammes af artrose er henholdsvis: knæ, hofte, hånd, fingre, ryg og nakke. Artrose i ryggen er alment forekommende, og er ofte ikke symptomgivende.  

Symptomgivende artrose i ryggen forekommer primært blandt personer over 50 år, og artrose er ofte ikke enestående årsag til smerterne. I et omfattende studie fra 2015 blev der foretaget scanninger af 3100 asymptomatiske personer i alderen 20-80 år. Resultaterne af studiet indikerede, at degenerative forandringer (slidgigt, artrose) var eksisterende blandt 40% af de 20-årige og 70% blandt de 40-årige. Bemærk at alle personer var asymptomatiske, og derfor ikke havde nogle symptomer.   

Symptomer   
Symptomerne varierer alt efter, hvilke områder i rygsøjlen der påvirkes. Der er primært tre områder i ryggen, som kan påvirkes af artrose: facetled, intervertebrale led og rygmarvskanalen (også kendt som spinalstenose).  

Symptomerne på slidgigt i facetled og intervertebrale led inkluderer ofte morgenstivhed, nedsat bevægelighed samt smerte under eller efter aktiviteter, der er fysisk krævende for ryggen. Smerteforværring observeres ofte ved statiske aktiviteter, såsom hvis man sidder eller står op i længere tid. Dertil kommer repetitive dynamiske opgaver som f.eks. almindeligt husholdningsarbejde eller havearbejde. Artrose i ryggen giver ofte først symptomer, når det medfører en forsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose). Du kan finde yderligere oplysninger om dette emne i sektionen om spinalstenose. 

Undersøgelse og behandling  
Diagnosen stilles af en sundhedsfaglig som f.eks. læge, fysioterapeut eller kiropraktor på baggrund af en grundig undersøgelse. Scanningsbilleder kan ligeledes komme på tale, men udføres ikke rutinemæssigt, når der er mistanke om artrose blandt ældre mennesker. Dette vil være spild af ressourcer, da de fleste ældre har tegn på slid som et resultat af den naturlige aldringsproces. 

Hvis du ønsker mere information om artrose og den anbefalede behandling, kan du besøge fanen “Fysioterapi” øverst på siden og vælge fanen om “Slidgigt/Artrose”.  
 

 

Indholdet er skrevet af: Jonas Bertelsen, Fysioterapeut, Stud. osteopati.  

Kildeliste

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/symptomer-og-tegn/rygsmerter/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/ryg-nakke-og-bryst/laendesmerter-lave-rygsmerter/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29713768/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30080760/

https://www.paho.org/en/enlace/leading-causes-death-and-disability 

https://www.who.int/news/item/09-12-2020-who-reveals-leading-causes-of-death-and-disability-worldwide-2000-2019

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4308556/#R1

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23838702/

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0002934323002528

https://vizhub.healthdata.org/gbd-results/

Ønsker du at booke tid