Hvad er artrose?
Symptomer på artrose
Røntgenbilleder – mindre vigtige
end du tror
Din sundhed – En afgørende rolle
Får folk som slider slidgigt?
Forskel på fritidssport og hårdt
erhvervsmæssigt arbejde
Antidoten er styrketræning
GLAD Træning
Introduktion
Begrebet slidgigt er ved at blive udfaset, og erstattes i stigende grad med begrebet artrose eller osteoartrose (OA). Forsøget på at udfase begrebet slidgigt har bragt sine udfordringer, da en stor del af befolkningen ikke er bekendte med begrebet. Årsagen til, at begrebet slidgigt er ved at blive udfaset, skyldes den medfølgende logiske fejlslutning: at tilstanden er forårsaget af slid.
Denne formodning kan få folk til at skåne deres led og undgå aktivite og dermed ”slid”. Artrose forekommer hyppigere med alderen, og skyldes sjældent, at man har belastet eller slidt for meget på sine led. Artrose kan opstå i alle led, men forekommer hyppigst i knæ, hofte og hænder. For at undgå forvirring bruges begrebet artrose fremover i denne artikel.
Yderligere kan det tilføjes at slidgigt, artrose, aldersrelaterede forandringer og degenerative forandringer er forskellige betegnelser som beskriver den samme tilstand.
Herunder kan du læse mere om artrose, eller hvis vi skal hjælpe dig med din artrose, kan du booke tid her.
Artrose indebærer samtlige negative forandringer i det påvirkede led, hvor den primære er nedbrydningen af ledbrusk. Dette kan medføre smerte, stivhed og nedsat bevægelighed. Brusken fungerer som et stødabsorberende lag mellem knoglerne i vores led, og er med til at reducere friktionen mellem ledfladerne. Til sammenligning vil de fleste mene at to lag is mod hinanden har en lav friktion. Til sammenligning estimeres friktionen mellem ledbrusk at være 10-100 gange mindre, dvs. glattere end den glatteste skøjtebane man kan forestille sig. Brusken spiller derfor en central rolle i ledfladernes evne til at bevæge sig gnidningsfrit mod hinanden. Når vi er færdigudviklede som voksne, danner vi ikke mere ny ledbrusk. Dette betyder dog ikke, at vi er magtesløse i kampen mod artrose. Du kan læse mere om behandlingsmuligheder senere i artiklen.
Begrebet ”smertetriade” anvendes blandt fagfolk om tre karakteristika, som ofte ses ved artrose:
Smerteintensiteten ved artrose kan variere meget for den enkelte. Tidligere troede man, at tilstanden udviklede sig gradvist, men nu ved vi, at symptomerne kan svinge meget, både på daglig basis og over længere perioder. En periode med voldsomme smerter er derfor ikke ensbetydende med en permanent forværring. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem de symptomer, man oplever, og scanningsbilleder. Med andre ord, hvis lægen skulle gætte sig frem til graden af smerter hos en patient udelukkende på baggrund af et røntgenbillede, ville det i høj grad være et spørgsmål om held. Kort fortalt kan man have udtalt artrose på røntgenbilledet og ingen smerter, men ligeledes have udtalt artrose på røntgen og mange smerter.
Udfordringen ved diagnosticering af artrose kan være, at smerterne i nogle tilfælde er “referrede”. Det betyder, at patienten kan have smerter i et område, som i virkeligheden skyldes artrose i et andet nærliggende led. For eksempel kan hofteartrose mærkes som lyske- og knæsmerter. Dette kan gøre det vanskeligt for både patient og behandler at stille den rigtige diagnose. En grundig undersøgelse kan give yderligere afklaring på dette.
Et røntgenbillede, som viser artrose, er ikke lig med smerte. Et stort studie med 3100 asymptomatiske individer foretog scanningsbilleder af deltagernes rygsøjle. Studiet viste, at 37% af 20-årige og 96% af 80-årige havde artrose, og indikerer dermed, at artrose i ryggen er normalt, og at forekomsten stiger i takt med alderen. Der er således en stor del af befolkningen, som har artrose i ryggen, uden at have symptomer.
Man kan derfor ikke vide sig helt sikker på, om slidgigt er den bagvedliggende årsag. Lægen vil dog ofte stille diagnosen slidgigt, hvis scanningsbilledet viser tegn på slid, og der ikke er andre nærliggende forklaringer.
Forskning viser, at man kan have artrose, diskusprolapser og overrevne sener uden symptomer. De fleste af mine patienter bliver, med god grund, overraskede og forvirrede over den manglende overensstemmelse mellem symptomer og scanningsbilleder.
Årsagen skal formentlig findes i at smerteoplevelsen er utroligt kompleks, og afhænger af langt flere faktorer end hvordan vævet ser ud. En scanning kan derfor sjældent stå alene og bør anvendes i kombination med en grundig og gennemgående helhedsorienteret undersøgelse.
Det er dine symptomer og ikke en scanning, der bestemmer behandlingsplanen. Fysioterapi spiller en central rolle i behandlingen af slidgigt i nakken. Selvom hverken fysioterapi eller andre behandlingsformer kan fjerne artrose, kan den være med til at øge bevægelighed og reducere smerter. Heldigvis er dette målet for langt de fleste. For betyder det i virkeligheden noget, at man har artrose, hvis man har det godt og kan gøre de ting som man har lyst til?
Smerte som fra f.eks. artrose bliver ikke skabt inde i det påvirkede led. Signalerne fra kroppen skal først igennem et omfattende filter, som er afgørende for smerteoplevelsen, nemlig hjernen. Hjernen modtager signaler fra kroppen og tager stilling til, hvordan disse skal bearbejdes og fortolkes. Det er derfor ultimativt hjernen, som er ansvarlig for smerteoplevelsen. Hjernen kan vælge at skrue op og ned for de signaler, den modtager. Dette gør den på baggrund af en omfattende analyse af alle tilgængelige informationer. Ikke alle informationer vægtes lige højt; for eksempel er livsstilsfaktorer af stor betydning, hvor din yndlingsfarve og livret har mindre betydning. Livsstilsfaktorer vægtes højt, fordi de er afgørende for din krops sundhed, og sundheden er afgørende i hjernens bearbejdelse af smerte. Nogle af de vigtigste livsstilsfaktorer indebærer de velkendte KRAMS-faktorer: kost, rygning, alkohol, motion og søvn.
Lad os dykke ned i, hvordan disse faktorer kan påvirke smerteoplevelsen. Vi starter med at kigge nærmere på søvn. Det er veldokumenteret i litteraturen, at søvnmangel kan reducere smertetærskelen. Et studie undersøgte en gruppe kroniske smertepatienter og inddelte dem i to grupper. Den ene gruppe fik cirka 8 timers søvn, mens den anden måtte nøjes med 6 timer. Resultatet var, at den gruppe, som fik 6 timers søvn, berettede om flere smerter end gruppen, som sov 7-8 timer. Søvnmangel stresser kroppen, og en stresset krop er i højere alarmberedskab og dermed mere sensitiv for smerte. Jeg hører ofte patienter sige, at de sover 5-6 timer om natten og føler, at det er rigeligt for dem. Man skal dog være opmærksom på, at kroppen vænner sig til søvnmangel, og derfor vil man ofte ikke selv bemærke, at man ikke er veludhvilet. Det kan sammenlignes med, at det er svært at se, at man bliver ældre på daglig basis. Det er først, når vi ser billeder fra nogle år tilbage, at vi bemærker forskellen. På samme måde mister vi evnen til objektivt at vurdere, om vi er veludhvilede. Et mindretal af befolkningen har en bestemt genmutation, som gør, at de kan nøjes med 4-6 timers søvn. Sandsynligheden for, at man har denne mutation, er dog mindre end 1 procent. Sandsynligheden er omtrent lige så stor, som chancen for at gætte en persons fødselsdag i første forsøg. En anden afgørende livsstilsfaktor for sundhed er, ikke overraskende, rygning. Forskning har vist, at rygning i værste fald kan fordoble helingstiden og dermed reducere kroppens evne til at hele sig selv og bekæmpe sygdom. Generelt set, kan alt der påvirker din sundhed negativt, være med til at forstærke smerteoplevelsen. Heldigvis går det begge veje. Alt, der forbedrer din sundhed, kan således potentielt medføre en smertereduktion. Det er individuelt hvor stor en rolle hver individuel faktorer spiller i smerteoplevelsen, og behandlingen bør derfor vurderes målrettes den enkelte. Dette åbner op for et bredt spektre af muligheder ift. behandlingen af smerterelaterede tilstande.
Når det kommer til sygdom, fokuserer vi ofte på forebyggelse af sygdomme. I mange tilfælde ville det dog være mere hensigtsmæssigt at fokusere på at øge sundheden. Sygdom opstår i højere grad, når sundheden er kompromitteret, og i mindre grad, når kroppen er sund. Denne teori har, ligesom alle andre teorier, sine undtagelser, og man kan således ikke forebygge alle sygdomme ved at leve sundt. Skulle man blive ramt af sygdom, høster man dog stadig fordele ved at have sundheden i behold. Forskning viser, at kroppens evne til at håndtere og bekæmpe sygdom er langt bedre hos det sunde individ.
Så endte jeg alligevel med at bruge begrebet slidgigt – udelukkende for ordspillets skyld.
Hvis slid var hovedårsagen til artrose, ville man forvente, at regelmæssige maratonløbere vil have en højere forekomst af artrose sammenlignet med normalbefolkningen. Et studie fra 2017 undersøgte forekomsten af artrose i knæ og hofte blandt maratonløbere og konkluderede, at de havde en lavere forekomst. Studiet fand en prævalens på 10 procent blandt ikke-løbere og 7 procent blandt løberne. Velkendte risikofaktorer for udviklingen af slidgigt inkluderer genetik, køn, vægt, aktivitetsniveau og tidligere operationer eller skader. Et eksempel herpå er, at cirka halvdelen af dem, der har haft en skade i korsbånd eller menisk, er i risiko for at udvikle artrose 10-15 år efter skaden. Et fysisk hårdt ervherv er ligeledes en risikofaktor for udviklingen af artrose.
Den nysgerrige læser vil måske undre sig over, hvordan et hårdt fysisk erhverv kan være en risikofaktor, når det førnævnte studie indikerer, at maratonløbere har en lavere risiko for at udvikle artrose. Årsagen hertil er, at der er forskel på den type belastning, som leddene udsættes for.
Generelt set ser det ud til, at den belastning, man udsætter sine led for i fritiden gennem sportsgrene som f.eks. badminton, løb og styrketræning, har en positiv effekt på leddene. Hårdt fysisk arbejde ser derimod ud til at have den modsatte effekt. Dette har længe været lidt af et mysterie, selv for fagfolk. En plasubiel forklaring er, at et hårdt fysisk erhverv indebærer en meget stor arbejdsmængde af lav intensitet, hvor sportsgrene derimod typisk vil indebære en højere træningsintensitet i kortere tid. Sidstnævnte giver mere gunstige betingelser for positive vævsadapteringer, da disse kræver en vis grad af intensitet og restitution. Derudover indebærer et hårdt fysisk erhverv typisk mange uhensigtsmæssige gentagne bevægelser, og arbejdsmængden er ikke sat i system, som f.eks. løb eller styrketræning. Løbere og styrkeløftere vil typisk gradvist øge arbejdsmængden og sørge for tilstrækkelige pauser mellem træningerne, hvilket tillader kroppen at vænne sig til belastningen. Hvis man ønsker at blive stærk i en øvelse, kræver det således, at man udfører øvelsen regelmæssigt over en længere periode med en fast belastning, som gradvist øges. Det ville f.eks. være næsten umuligt at blive stærkere i en given øvelse, hvis man hver gang tog et tilfældigt antal sæt og gentagelser og ikke udføre den regelmæssigt. Fremgang i løb, træning eller andre fysisk krævende aktiviteter kræver nøje planlægning med gradvis progression af arbejdsmængden og en fornuftig balance mellem hvile og træning. Opstår der ubalance mellem arbejdsmængden og kroppens evne til at restituere, vil det ofte medføre negative vævsændringer og øge risikoen for skader.
Udover nedbrydningen af brusk indebærer slidgigt en række forandringer, som medfører en forringelse af strukturerne omkring det involverede led. Taget i betragtning af dette er det næsten logisk, hvad antidoten til dette er. Det handler om at inducere de modsatte forandringer. Disse indebærer opbygning af nyt væv, herunder knogle- og muskelmasse samt ligamenter, hvilket tildels kan kompensere for de negative forandringer i brusken. Selvom vi ikke kan danne ny ledbrusk, kan vi forbedre sundheden af den ledbrusk vi har. Bevægelse, især gentagne belastninger, stimulerer diffusionen af ledvæske, næring og ilt. Bruskens sundhed er derfor afhængig af regelmæssig bevægelse. Hvis brusken ikke belastes, bliver den stiv og tør, lidt ligesom en svamp, der har lagt på køkkenbordet i nogle dage.
Indholdet er skrevet af: Jonas Bertelsen, Fysioterapeut, Stud. osteopati.
Kildeliste:
https://www.health.harvard.edu/blog/does-running-cause-arthritis-202304262930
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28504066/
https://www.livescience.com/does-short-sleeper-syndrome-really-exist
https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/19417381231190876
https://www.health.harvard.edu/blog/does-running-cause-arthritis-202304262930