Indhold
Spændingshovedpine
Piskesmæld (forstuvning af nakken)
Diskusprolaps i nakken
Slidgigt/artrose i nakken – nyttig viden
Nakkesmerter
Kort om nakkesmerter
Nakkesmerter er en af de mest almindelige årsager til, at opsøge en fysioterapeut. Nakkesmerter kommer i mange former, og typisk rapporterer patienten om smerte og nedsat bevægelighed. Ved palpation vil fysioterapeuten ofte finde ømhed og assymetri. Nakkesmerter kan have mange årsager, herunder overbelastning, ensidigt arbejde eller et spontant opstået “hold i nakken”.
Personer med nakkesmerter er ofte meget spændte i nakkemuskulaturen. Alle muskler har en hvilespænding (tonus), selv når vi sover. Musklerne har brug for intervaller med hvile og afveklsning, hvor der kan diffundere næring og ilt gennem musklerne. Kroppen er skabt til bevægelse, og en stor del af kroppens funktionalitet afhænger af varieriation i den daglige bevægelse. I den moderne livsstil, hvor vi ofte arbejder i samme stilling eller udfører de samme gentagne opgaver, imødekommes disse behov dog sjældent, medmindre man selv gør aktive tiltag.
En langsigtet tilgang til behandlingen vil udover at adressere og behandle den spændte muskulatur også stille spørgsmål ved, hvorfor smerterne er opstået til at begynde med. Det er ikke altid tilfældet, at smerterne er forårsaget af selve nakkemuskulaturen. Livsstilsfaktorer såsom søvn, stress, bekymringer, angst og depression kan ligeledes være medvirkende årsager. Derudover kan kæbespændinger og synsproblematik refferere smerter til nakken og være bagvedliggende årsag.
Nedenfor præsenteres et indblik i nogle af de mest udbredte diagnoser i relation til nakkesmerter. Teksten er vejledende og bør ikke anvendes til selvdiagnosticering af egne symptomer.
Hvis vi skal hjælpe dig med dine nakkesmerter kan du booke tid her.
Spændingshovedpine
Spændingshovedpine manifesterer sig ofte som smerte og en trykkende fornemmelse omkring panden, tindingerne eller nakken. Selve hjernen har ingen smertereceptorer, hvorfor symptomerne ikke stammer direkte fra hjernen. Årsagerne til spændingshovedpine er typisk enten fysiske, psykiske eller livssstilsrelaterede, eller en kombination af flere.
Fysiske årsager indebærer stramhed i fascievævet som omkranser kraniet eller en problematik i kæbe eller nakkeregion. Psykologiske og livsstilsrelaterede faktorer kan ligeledes give ophav og indebærer: sress, angst, depression, utilstrækkelig søvn og dehydrering.
Oplever man ofte spændingshovedpine, kan det være din krops forsøg på at fortælle dig noget, og det kan derfor være en god idé at lytte efter. Fysioterapeuten påtager sig detektivrollen og hjælper dig med at identificere sandsynlige årsager via en helhedsorienteret undersøgelse.
Piskesmæld (forstuvning af nakken)
Piskesmæld opstår som følge af et kraftigt, hurtigt og ofte uforudsigeligt ryk i nakken og ses ofte i forbindelse med en bilulykke. Det kraftige ryk medføre en forstrækning af ligamenter og muskler omkring nakken.
Symptomerne på piskesmæld kan variere, men omfatter typisk nakkesmerter, stivhed og hovedpine. Hvis man oplever koncentrationsbesvær, træthed, lysfølsomhed og svimmelhed, bør det vurderes, om der kan være opstået en hjernerystelse i forbindelse med det kraftige ryk i nakken.
Prognosen for piskesmældsskader er meget individuel. De fleste vil opleve en bedring inden for få uger til måneder med fysioterapi. Forløbet vil ofte indebære smertelindring, vejledning og øvelser til genoptræning. Nogle personer oplever langvarige symptomer, hvilket kan kræve en længerevarende helhedsorienteret indsats. Forskning viser, at hurtig diagnostik og vejledning kan reducere risikoen for at udvikle længerevarende symptomer.
Diskusprolaps i nakken
Disci er de brusklignende cirkelformede strukturer, som er placeret mellem ryghvirvlerne. Disse er meget robuste og modstandsdygtige og består af fibrøst væv omkranset af tykke ligamenter. Til trods for dette kan dele af den gele-lignende substans inde fra midten af diskus bevæge sig ud i rygmarvskanalen.
Dette medfører irritation af nerverne. Symptombilledet er meget individuelt, og jeg har som behandler endnu ikke set to personer med et identisk symptombillede. Faktorer som har stor betydning på symptomerne indebærer størrelsen og lokation, og om den er opstået pludseligt eller over en længere periode. De primære symptomer på en diskusprolaps er ikke altid smerter i det område hvor prolapsen er opstået. I nogle tilfælde er symptomerne udelukkende begrænsede til det område som de påvirkede nerver forsyner. Disse indebærer skarpe jag, snurrende/stikkende/prikkende fornemmelser eller nedsat kraft i skulder, arm eller hånd. På trods af de intense og ubehagelige smerter, som en diskusprolaps kan forårsage, er tilstanden sjældent farlig og har en god prognose. Forskning indikerer, at 80% af befolkningen vil opleve en diskusprolaps på et tidspunkt i deres liv, men langt fra alle vil have smerter. Et omfattende studie analyserede scanningsbillederne af tusindvis af asymptomatiske personer. Billederne viste at 29% af 20-årige og 43% af 80-årige havde en diskusprolaps.
Diagnosen stilles gennem en klinisk undersøgelse og kan om nødvendigt bekræftes med scanningsbilleder. Operation er sjældent nødvendig, men i visse tilfælde kan det være den rigtige løsning. Med operation følger altid risikoen for komplikationer og negative senfølger. Den brede konsensus er derfor, at man først afprøver fysioterapi, før man vurderer behovet for en operation.
Slidgigt/artrose i nakken – nyttig viden
Mange personer med artrose/slidgigt i nakken oplever ingen symptomer. Det er usikkert, hvorfor nogle får gener, mens andre ikke gør. Slidgigt/artrose har mange forskellige navne, og for at undgå forvirring er det vigtigt at bemærke, at slidgigt, artrose, osteoartrose, aldersrelaterede forandringer og degenerative forandringer er forskellige betegnelser for den samme tilstand.
Slidgigt og smerte – går ikke altid hånd i hånd
Et røntgenbillede, som viser artrose, er ikke ensbetydende med smerte. Et stort studie med 3100 asymptomatiske individer foretog scanningsbilleder af deltagernes rygsøjle. Studiet viste, at 37% af 20-årige og 96% af 80-årige havde artrose, og indikerer dermed, at artrose i ryggen er normalt, og at forekomsten stiger i takt med alderen. Der er således en stor del af befolkningen, som har artrose i ryggen, uden at have symptomer.
Man kan derfor ikke vide sig helt sikker på, om slidgigt er den bagvedliggende årsag. Lægen vil dog ofte stille diagnosen slidgigt, hvis scanningsbilledet viser tegn på slid, og der ikke er andre nærliggende forklaringer. En scanning er præcis og nøjagtig til at give indsigt i vævets tilstand, men meget upålidelig til at vurdere patientens symptomer. Man kan undre sig over, hvorfor nogle individer med artrose oplever voldsomme smerter og funktionsnedsættelse, imens andre er mere eller mindre symptomfri.
Forskning viser, at man kan have artrose, diskusprolapser og overrevne sener uden at have nogen symptomer. De fleste af mine patienter bliver, med god grund, overraskede og forvirrede over den manglende overensstemmelse mellem symptomer og scanningsbilleder.
Årsagen skal formentlig findes i at smerteoplevelsen er utroligt kompleks, og afhænger af langt flere faktorer end hvordan vævet ser ud. En scanning kan derfor sjældent stå alene og bør anvendes i kombination med en grundig og gennemgående helhedsorienteret undersøgelse.
Det er dine symptomer og ikke en scanning, der bestemmer behandlingsplanen. Fysioterapi spiller en central rolle i behandlingen af slidgigt i nakken. Selvom hverken fysioterapi eller andre behandlingsformer kan fjerne artrosen i nakkens led, kan den være med til at forbedre din bevægelighed og reducere dine smerter. Heldigvis er dette målet for langt de fleste. For betyder det i virkeligheden noget, at man har artrose, hvis man har det godt og kan gøre de ting, som man har lyst til?
Indholdet er skrevet af: Jonas Bertelsen, Fysioterapeut, Stud. osteopati.
Kildeliste:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25430861/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26338977/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20042962/
https://bestpractice.bmj.com/topics/en-gb/577
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6686805/
https://smertefribevaegelse.dk/piskesmaeld/
https://actavetscand.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13028-023-00702-0